Forskellen på selvværd og selvtillid
De to ord bliver brugt i flæng, og det er forståeligt. De handler begge om, hvordan du har det med dig selv. De sidder bare to helt forskellige steder, og de træner du på hver sin måde.
Når du ved, hvad der adskiller dem, bliver det også lettere at forstå, hvorfor ros nogle gange ikke hjælper, og hvorfor du kan være dygtig på alt og alligevel gå rundt og føle dig som lidt for lidt. Her er forskellen, og her er hvordan du arbejder med dem hver for sig.
Selvtillid handler om, hvad du kan
Selvtillid er din tillid til dine egne evner. Den vokser, når du oplever, at du kan det, du giver dig i kast med. Løb du dine første længder i foråret, fik du selvtillid som løber. Holdt du en svær præsentation, fik du selvtillid som formidler.
Derfor er selvtillid tillært og situationsbestemt. Du kan have masser af den på arbejdet og mindre af den til en fest, hvor du ikke kender nogen. Det er helt normalt. Selvtillid hænger nemlig fast i de steder, hvor du har bevist dig selv over for dig selv.
Selvværd handler om, hvad du er værd
Selvværd er den roligere følelse længere nede: at dit liv og din mening tæller, også på dage, hvor du intet præsterer. Hvis din indre stemme kan sige "det her var faktisk en okay dag", efter en helt almindelig hverdag med retter, møder og en gåtur, har du en portion af den.
Selvværd sidder dybere end resultaterne. Det er derfor, en dårlig dag på arbejdet kan få nogle mennesker til at føle sig som mindre værd som mennesker, mens andre bare rydder op i det og går videre. Forskellen mellem dem er sjældent evnerne. Det er selvværdet.
Hvorfor forskellen betyder noget for dig
Tænk på en, der er dygtig og anerkendt på sit job, og som godt selv ved det. Selvtilliden er høj. Alligevel tager vedkommende imod ros som et glas vand med huller i: godt i ti minutter, tomt igen til aften. Og en enkelt kritisk kommentar kan fylde i en hel uge.
Det er det klassiske mønster: selvtilliden står stærkt, selvværdet træder for svagt i bunden. Ros og nye resultater bygger selvtillid. De rører næsten aldrig selvværdet. Derfor kan du arbejde hårdere og blive bedre og bedre, uden at den indre ro følger med. Den kommer fra en anden træning.
Tegn på, at selvværdet trænger til opmærksomhed
- Du undskylder dig ofte, også hvor der ikke er grund til det.
- Din ro afhænger af, hvor godt du klarede dig i dag.
- Komplimenter føles som noget, du skal afvise eller bortforklare.
- Du sammenligner dig mest med dem, der klarer sig bedre end dig.
- Det er lettere at hjælpe andre end at bede om hjælp selv.
Ét af tegnene betyder ikke noget særligt. Kommer tre eller flere af dem, mest uger i træk, er det et godt signal om, at det er selvværdet, der trænger til noget opmærksomhed.
Sådan træner du dem hver for sig
Selvtillid bygger du gennem beviser. Vælg noget lille og konkret, gør det, og skriv bagefter ned, hvad der faktisk skete. Hver gang du oplever, at du kan, lægger du et bevis i stakken. Det er præcis den mekanik, der ligger bag mikroskridt i hverdagen: små skridt bliver gennemført, og gennemførte skridt bygger tillid til dig selv.
Selvværd bygger du gennem måden, du behandler dig selv på. Den indre stemme er et godt sted at starte: tal til dig selv, som du ville tale til en god ven. Det næste er handlinger, der bekræfter, at du tæller, for eksempel at sige nej til noget, du egentlig ikke har lyst til. Her kan du læse mere om at sætte grænser uden dårlig samvittighed og om at stå stærkere i dig selv, også når du plejer at sætte alle andre først.
Tre ting du kan gøre i denne uge
- Skriv tre ting, du kan. De skal hverken være imponerende eller sjældne. Bare sande.
- Tag næste kompliment imod med et tak. Ingen bortforklaringer, ingen modsvaredetaljer. Bare tak.
- Sig din mening højt én gang, hvor du normalt holder den til dig selv. Små steder tæller mest.
Vil du arbejde struktureret med selvværd, grænser og din egen stemme, med et system der gør det til små skridt i hverdagen, er det netop det, forløbet Dronning i eget liv er bygget til.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?
Selvtillid er din tillid til, hvad du kan: dine evner i konkrete situationer som en præsentation, en prøve eller en fest. Selvværd er din grundfølelse af at være nok, også når du ligger på sofaen og intet præsterer. Selvtillid vokser, når du gør ting. Selvværd handler om den måde, du behandler dig selv på, uanset resultat.
Kan man have høj selvtillid og lavt selvværd?
Ja, og det er ret almindeligt. Mange, der er dygtige og anerkendte på arbejdet, kender det: ros føles godt i ti minutter, og en enkelt kritisk kommentar fylder i en uge. Det er et tegn på, at selvtilliden står stærkt, mens selvværdet træder for svagt i bunden. Derfor hjælper nye resultater sjældent den indre ro i længden.
Hvordan får jeg mere selvtillid?
Ved at gøre tingene. Selvtillid er erfaring: vælg noget lille og konkret, gør det, og skriv bagefter ned, hvad der faktisk skete. Hver gang du oplever, at du kan, lægger du endnu et bevis i stakken. Små skridt slår store spring, fordi de bliver gennemført.
Hvordan ved jeg, om mit selvværd er lavt?
De typiske tegn er, at du ofte undskylder dig, at din ro afhænger af, hvor godt du klarede dig i dag, og at du afviser komplimenter, som om de var en fejl. Mærker du dig igen i det, er det et godt sted at starte med at ændre den måde, du taler til dig selv på, og med små handlinger, der bekræfter, at du tæller.
